Liberal Alliance Københavns 2025-plan

I Liberal Alliance København har vi visioner. Vi har en vision om, at du som borger skal beholde flere af dine egne penge, og vi har en vision om, at Københavns Kommune skal drives mere effektivt. De to visioner hænger sammen og giver vores bud på en 2025-plan for København, som er udregnet i samarbejde med CEPOS.

Fordi vi mener, at pengene har det bedst i dine lommer, og fordi lysende bænke og andre prestigeprojekter ikke er kernevelfærd for dig som borger. Se med her:

Liberal Alliance København vil sænke skatterne med 4,7 mia. kroner

Liberal Alliance København ønsker over de næste 8 år gradvist at sænke skatterne i Københavns Kommune, så de i 2025 er 4,7 mia. kr. lavere end i dag. Det skal ske ved at:

  • reducere borgernes betaling af kommuneskat fra i dag 23,8 pct. til 20,0 pct. i 2025.
  • fjerne den såkaldte dækningsafgift på 9,8 promille, som erhvervslivet betaler.

 

Hvad koster det?

Lettelsen af kommuneskatten koster ifølge et svar fra Københavns Kommunes Økonomiforvaltning[1] i alt 3,8 mia. kr., mens en fjernelse af dækningsafgiften koster 0,9 mia. kr. I alt 4,7 mia. kr.

 

Hvad vil det betyde for dig som københavner?

Hvis Liberal Alliance Københavns bliver gennemført, vil det få stor betydning for din hverdag i København.
Vi har regnet på det, og resultatet er klart:

Hvor skal pengene komme fra?

Når man præsenterer skattelettelser, bliver man altid spurgt, hvor pengene skal komme fra. Finansieringen af disse skattelettelser ser sådan ud:

  • Københavns Kommune skal effektiviseres med 1,4 % årligt frem til 2025 (samlet: 4,580 mia.).
  • Fra 2022 tages 1,5 mia. kr. fra efterslæbspuljen.
  • Det vil samlet betyde en besparelse på i alt 6,08 mia. kr., hvilket giver et overskud i planen på knap 1,4 mia. Dette kan gå til nye sociale tiltag som et socialt frikort, udbredelse af fixerum, øget støtte til foreninger, der arbejder på gadeplan (Brugernes Akademi, Mændenes Hjem, Gadejuristen m.fl.) ligesåvel som, at det kan bruges til uforudsete udgifter eller ændringer i bloktilskud til Københavns Kommune som følge af ændrede aktiviteter.

Allerede i dag gennemfører Københavns Kommune en række initiativer, der løbende skal gøre kommunen mere effektiv. Men for hver krone der spares i kommunen, opstår der nye udgifter – ofte udgifter, der har til formål at profilere politikerne fremfor at styrke kernevelfærden (herunder at sænke skatterne). Det tjener blot som eksempler på, at der godt kan spares og effektiviseres uden at kernevelfærden forringes. Det skal derfor ikke ses som et konkret bud på finansiering, da dette naturligvis skal tage afsæt i fremtidige udgifter.

 

Kan man skære i over 10 % af kommunens udgifter uden, at velfærdsbaby dør?

Ja, sagtens. Det er naturligvis for nemt at sige, at kommunen blot skal effektiviseres for halvanden procent årligt for at finansiere store skattelettelser. Derfor vil vi også gerne konkret pege på eksempler på, hvordan Københavns Kommune kan spare 6 mia. kr. ved at tage udgangspunkt i, hvordan pengene forvaltes i dag.

Udgangspunktet er budgettet for 2017, hvor der i budgettet er afsat 49,4 mia. kr. Når den økonomiske 2025-plan er gennemført, vil kommunens årlige budget være reduceret til 44,7 mia. kr. Med dette budgetniveau kan skatten for borgerne og virksomhederne sænkes med 4,7 mia. kr. Pengene kan hentes på følgende fire områder:

  • Best practice. Københavns Kommune kan spare 2 mia. kr. om året, hvis kommunen gør det lige så godt som de bedste kommuner i landet.
  • Bedre end de bedste. Københavns Kommune kan spare yderligere 1,5 mia. kr. om året, hvis den gør det bedre end de øvrige kommuner, som eksempelvis i dag fortsat kun sender en lille andel af opgaverne i udbud.
  • Københavns Kommune kan stoppe kommunal (med-)finansiering af en lang række prestigeprojekter, eksempelvis EM i svømning m.v. Herved kan der spares yderligere knap 1 mia. kr.
  • Efterslæbspuljen. Når Københavns Kommune har indhentet efterslæbet i anlægsinvesteringer på 1,5 mia. kr., skal pengene fremover gå direkte til skattelettelser og ikke til nye projekter og anlægsinvesteringer.

Alt i alt giver det mulighed for at spare knap 6 mia.kr. årligt i 2025 og frem. Foruden skattelettelserne giver det mulighed for at bruge 1,2 mia. kr. til nye tiltag, der skal forbedre det nære, grønne miljø i København og forbedre indsatsen over for de absolut svageste i København eller uforudsete udgifter.

Note: ”Budget 2025” viser, hvordan budgettet i 2017 ville have set ud, hvis Liberal Alliances 2025-plan havde været implementeret allerede i 2017.

Uddybning af eksempler på, hvor nemt det er at spare penge i KK

Det følgende er blot for at illustrere, at vi godt ville kunne finde knap 6 mia. Kr., som kunne gå til skattelettelser. I realiteten er nogle af disse udgifter/manglende effektiviseringer allerede afholdt og kan derfor af gode grunde ikke bruges som reel finansiering. Eksemplerne er blot for at vise og uddybe, at det ikke er umuligt at drive kommunen mere effektivt og bruge 6 mia. kr., af Københavns Kommunes budget mere effektivt.

Gør som de bedste – udbred best practice (MINDST 2 mia.)

·       Best practice på konkurrenceudsættelse af udbudsegnede opgaver: 390-586 mio. kr. [1]

·       Nedbringe sygefraværet til best practice: 45 millioner kroner.

·       Gør skolerne omkostningseffektive (600-700 mio)[2]

·       Nedbring kontanthjælpsmodtageres rådighedsbeløb til niveau med kontanthjælpmodtagerne på Frederiksberg. I 2013 var det vejledende rådighedsbeløb for hhs. enlige og samlevende på kontanthjælp på Frederiksberg på hhs. 3.600 og 6.000 kr. I København var de tilsvarende tal 4.982 kr. og 8.220 kr.[3] Med over 25.000 kontanthjælpsmodtagere i København, er der mange penge at spare.

·       Gør Københavns Kommune lige så omkostningseffektiv som Frederiksberg kommune: 2 mia. kr.
CEPOS har i 2015 regnet på kommunens udgiftsbehov (ud fra geografi, demografi mv) og set på kommunens faktiske udgifter. Her var Frederiksberg landets mest effektive kommune. Hvis vi lærer af vores nabokommune kan vi nedbringe udgifterne med 2 mia. kr. [4]

Bedre end de bedste – Mere udlicitering og konkurrence: 1,5 mia.

·       Udbud på 80 % af udbudsegnede opgaver: 1.344 mia[5].

·       Sygefravær på niveau med private: 369 mio.[6]

Prestigeprojekter: 900 mio. kr.

·       Overførselssager tilbage til borgerne (576,2 mio.)[7]

·       Afskaffelse af integrationsprojekter i Københavns Kommune (211 mio.).

·       Der kan hentes mindst 125 mio. kr., årligt ved at sløjfe diverse overflødige projekter – se vedhæftet excel.

Efterslæb – 1,5 mia

·       Københavns Kommune har de seneste 11 år opkrævet 27 mia. kr. mere hos borgerne, end kommunen reelt skulle bruge. Kommunen har igennem de seneste år nemlig afsat ekstra midler til at indhente det renoveringsefterslæb, som kommunen havde opbygget. Det mener vi i Liberal Alliance er fornuftigt.

·       Renoveringsefterslæbet er heldigvis indhentet snart. I 2022 forventer kommunen således, at efterslæbet er indhentet, så man fremover kan nøjes med det normale vedligeholdelsesarbejde. Derfor har kommunen fra og med 2022 et ekstra rådighedsbeløb på ca. 1½ mia. kr. om året.

·       Dem ønsker vi at bruge på skattelettelser og den nære velfærd.

Overskud på 1,2 mia.

·       Samlet giver vores eksempler et overskud på mindst 1,2 mia. efter skattelettelserne

·       Det kan dække evt. uforudsete udgifter eller ændringer i bloktilskud

·       Derudover vil bruge pengene på at styrke den sociale indsats i København – eksempelvis ved at udbrede fixerum til hele byen og øge støtten til de foreninger, som gør en forskel for socialt udsatte – det kunne være Brugernes Akademi, Gadejuristen, Mændenes Hjem mv.

Ligeledes skal § 108 tilbud opprioriteres, så byens mest udsatte borgere ikke skal vente på at få den behandling, som de har retskrav på.

[1] http://di.dk/DI/Regionalt/kommunefakta/Pages/kommune.aspx?kommune=K%C3%B8benhavn
[2]Undervisningseffekten er et udtryk for, hvor god den enkelte skole er til at løfte eleverne i forhold til den social baggrund. Cepos har undersøgt sammenhænget mellem kommunernes udgifter pr. elev og unervisningseffekten, og finder, at ”der findes således ingen klar og systematisk sammenhæng mellem økonomiske ressourcer og skolepræstationer eller skolekvalitet i faglig henseende.” Det handler latså i højere grad om at gøre det smarete end at bruge flere penge. Læs mere her  https://www.cepos.dk/arbejdspapir-27-kommunernes-udgifter-til-folkeskole-i-2008-og-2012.
[3] http://baldersf.dk/2013/09/26/sf-vil-haeve-kontanthjaelpen/
[4] https://www.cepos.dk/artikler/notat-kommunepotentiale-2015
[5] DI har vurderet, at der spare 15% ved at udbyde opgaver. Hvis København udbyder 80 % af de udbudsegnede opgaver, skal vi udbyde opgaver for 8,966.1 mia. kr. YDERLIGERE end, hvis vi fulgte best practice. Det giver en yderligere potentiel besparelse på op til 1,344 mia.
[6] Skønnet ud fra følgende beregning: Hvis Københavns Kommune gør det lige så godt som de bedste kommuner, kan man spare 45 mio. kr. om året svarende til 107 SOSU’er eller 420.000 kr. pr. medarbejder. Hvis kommunen gør det lige så godt som proivate virksomheder, kan man spare 878 medarbejdere yderligere svarende til ca. 369 mio. kr., hvis omkostningen pr. medarbejder er omtrent den samme. Se også: https://service.di.dk/SiteCollectionDocuments/Analyser%202013/Notat%20om%20Sygefrav%C3%A6r.5.11.28.pdf
[7] Er beregnet som gennemsnit af størrelsen på overførselssager de senere år.