Beskæftigelse og integration

Det personlige ansvar for selvforsørgelse skal spille en større rolle. Det er ikke kommunen, der skal finde jobs og sikre integrationen. Det er den enkeltes ansvar. Vækst og lavere skatter samt krav om selvforsørgelse bidrager både til beskæftigelse og integration.

Den københavnske beskæftigelsesindsats såvel som integrationsindsats er dyr og ineffektiv. Der bruges flere milliarder hvert år i København på beskæftigelses- og integrationsområdet. En stor del af pengene går til nyttesløse integrationsprojekter, ineffektive beskæftigelsesindsatser, tilskudsordninger og omfattende aktivering uden væsentlig effekt.

Den nuværende tilgang har ikke ændret på, at København er den kommune i Danmark med flest på langvarig kontanthjælp og med flest ikke-vestlige indvandrere på langvarig kontanthjælp. Otte ud af ti københavnske ægtepar på kontanthjælp har ikke-vestlig baggrund. [1] Det er hverken godt for integrationen eller for kommunens budget, at disse personer ikke hurtigst muligt kommer i beskæftigelse, bl.a. på grund af langsom kommunal sagsafklaring.

Liberal Alliance København ønsker at gøre systemet mere simpelt, retfærdigt og fornuftigt. Det sker ved at luge ud i overflødige regler, bruge tiltag, som vi ved virker og holder gang i den lokale jobskabelse i den private sektor. Beskæftigelse er sammen med uddannelse de bedste midler til integration i samfundet.

Liberal Alliance København vil:

·         Sparke gang i den private jobskabelse med vores 2025-plan.

·         Sænke kommuneskatter for at sikre, at det kan betale sig at arbejde.

·         Gøre systemet mere enkelt og overskueligt for borgere, virksomheder og sagsbehandlere.

·         Luge ud i overflødig aktivering, ineffektive ressourceforløb og nyttesløs projektmageri på både beskæftigelses- og integrationsområdet.

·         Tage kontanthjælpen fra kontanthjælpsmodtagere, der ikke reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet som følge af eksempelvis kulturelt betinget arbejdsvægring.

·         Sløjfe tilskud til offentlig virksomhedspraktik og offentlig tilskudsjob – for i stedet at bruge pengene i private tilskudsordninger med langt større effekt.

·         Arbejde for, at der bliver indført en indslusningsløn for langtidsledige, flygtninge og andre befolkningsgrupper, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

·         Implementere Odense-modellen med en kritisk gennemgang af lægeerklæringer vedr. jobparathed.

·         Stramme op på kravene om jobparathed, så København kommer på niveau med bl.a. omegnskommuner som Vallensbæk, Høje Taastrup, Ishøj samt Frederiksberg Kommune.

·         Bekæmpe social kontrol i indvandrermiljøer.

·         Arbejde for en mere blandet sammensætning af boligområderne for at bekæmpe ghettodannelse.

Privat jobskabelse er fundamentet for en effektiv integrations- og beskæftigelsespolitik

Den bedste og enkleste måde at forbedre den middelmådige integration og ineffektive beskæftigelsesindsats på er at sparke gang i den private jobskabelse. Samtidig skal der skabes en større tilskyndelse for ledige til at tage et arbejde bl.a. ved sænkelse af personskatten.

Liberal Alliance København mener, at det til hver en tid skal kunne betale sig at arbejde. Den mest effektive beskæftigelsesindsats ligger således i at øge forskellen mellem at være på kontanthjælp og tage et lavtlønnet job. Lavere ydelser, lavere skatter og ikke mindst større personligt ansvar er nøgleordene i den sunde beskæftigelsespolitik. Hvis man ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, er man ikke berettiget til kontanthjælp. Det er ikke kommunens ansvar, at der er et arbejde til den ledige. Det har den enkelte selv et ansvar for at finde.

Derfor går Liberal Alliance København ind for, at kommuneskatten skal lettes 4,7 mia. kr. som anført i vores 2025-plan, samtidig med at kontanthjælpen og andre offentlige ydelser holdes så lav som mulig inden for de kommunalpolitiske rammer. Skattelettelsen vil reducere personskatten fra 23,8 pct. til 20 pct. og fjerne den såkaldte dækningsafgift for erhvervslivet frem mod 2025.

Samtidig er det vigtigt, at arbejdspladser ikke rykker fra København og til omkringliggende byer, fordi virksomhederne skræmmes væk af dårlige rammevilkår for erhvervslivet i København. Det er de private virksomheder, der skaber de holdbare jobs, som finansierer velfærdsgildet, og det er de private virksomheder, som er de mest effektive til at integrere nye danskere i samfundet.

Liberal Alliance København vil arbejde for, at København bliver Danmarks mest erhvervsvenlige by. Konkret skal skatten reduceres (dækningsafgiften fjernes) og de lange sagsbehandlingstider nedbringes gennem effektivisering og udlicitering. Kommunen skal i højere grad gør brug af konkurrenceudsættelse ved udbud og udlicitering. Der skal åbnes op for, at private virksomheder i højere grad kan byde på offentlige opgaver. Fremkommeligheden og parkeringsmulighederne for erhvervs- og persontrafikken skal forbedres.

 

En enkel og mere retfærdig beskæftigelsesindsats

Jobcentrene, nytteløs aktivering, ret-og-pligt-samtaler, mentor- og ressourceforløb og de lokalt forankrede beskæftigelsesindsatser er spild af skattekroner og af de arbejdsløses tid.

I dag er der regler for, hvordan de ledige skal visiteres, hvilken gruppe de skal placeres i, hvornår vedkommende skal møde op til samtaler, hvor mange job, der skal søges og hvornår cv’et skal opdateres. Der skal indhentes blanketter og dokumentation fra andre instanser og meget mere. Dertil kommer regler for, hvordan det hele kontrolleres og sanktioneres og oveni kommer en kontrol af kontrollen.

Liberal Alliance København vil arbejde for, at der bliver ryddet op i junglen af regler og krav, så systemet er mere retfærdigt og hviler på en tro på, at den enkelte kan og vil tage ansvar for egen tilværelse.

Liberal Alliance København ønsker derfor en grundig gennemgang af kommunens administrative praksis, aktiviteter og projekter i beskæftigelsesindsatsen for at sikre, at kommunen administrerer de givne regler så effektivt og borger- og virksomhedsvenligt som muligt.

At komme tilbage i beskæftigelse er i udgangspunktet et individuelt og privat ansvar – men ønsker man ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, er det naturligvis en privat sag – men så skal man heller ikke modtage offentlig forsørgelse som kontanthjælp og andre tilskud.

Liberal Alliance København mener, at kontanthjælpsmodtagere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, i langt højere grad skal sanktioneres og trækkes i deres ydelser eller sendes i nyttejobs. Nyttejobs må dog aldrig være et alternativ til et rigtigt job i den private sektor.

Kommunen må stramme op på kravene om jobparathed, så København kommer på niveau med bl.a. omegnskommuner som Vallensbæk, Høje Taastrup, Ishøj samt Frederiksberg Kommune.

En gennemgang, KORA har foretaget om erfaringerne både fra Danmark og udlandet, viser, at sanktioner overfor kontanthjælpsmodtagere er et af de mest effektive redskaber for at få folk i job. Københavns Kommune har i 2016 brugt sanktioner overfor kontanthjælpsmodtagere i 27 pct. af tilfældene – mens andre kommuner ligger tæt på 40 pct.[2]. Der er således fortsat behov for, at Københavns Kommune strammer sin praksis op.

Københavns Kommune kan også lade sig inspirere af Odense Kommune[3], hvor man med succes har foretaget en kritisk gennemgang af lægeerklæringer og på den måde fundet, at langt flere bør stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Kommunen skal gøre det, der erfaringsmæssigt virker. Det tiltag, der har vist sig at have den største succesrate for at få arbejdsløse i beskæftigelse, er private løntilskudsordninger. Derfor skal kommunen i langt højere grad forsøge at få de arbejdsløse i midlertidige tilskudsordninger, som retter dem mod et fremtidigt arbejdsliv i den private sektor og ikke ansættelse i den kommunale sektor.

 

En særlig indsats for socialt udsatte og de mest ressourcesvage langtidsledige

Mange borgere har stået uden for arbejdsmarkedet hele livet og døjer med en række udfordringer, som samlet gør, at det er meget svært for dem at komme ind på arbejdsmarkedet.

Systemets regler, krav, kontroller, visitationer og bureaukrati er med til at opbruge de få ressourcer, som mange langtidsledige har tilbage. Der er derfor brug for en særskilt indsats overfor langtidsledige, som ikke har ressourcerne til at varetage et fuldtidsjob på arbejdsmarkedet.

Liberal Alliance København ønsker derfor, at kommunen trækker sig i baggrunden og overlader mere ansvar til civilsamfundsorganisationer, der kan hjælpe ressourcesvage langtidsledige og socialt udsatte i øjenhøjde.

Derudover bør en indslusningsløn være en mulighed for langtidsledige, der har brug for at få en fod inden for på arbejdsmarkedet.

Som samfund har vi et ansvar for at styrke denne gruppe af borgere i deres tro på, at de selv kan tage ansvar for at ændre deres eget liv. Efter 50 år med en socialdemokratisk velfærdsstat, der har fortalt det modsatte, er det i sig selv en stor opgave.

 

Den bedste integration er at komme i arbejde

Københavns Kommune har danmarksrekord i at have indvandrerfamilie på kontanthjælp i livslange perioder. Den fejlslagne integrations- og beskæftigelsespolitik med høje ydelser og få krav har slået fejl. Der stilles for få krav, og de økonomiske incitamenter til at tage et job er for ringe.

Den sociale kontrol af indvandrerkvinder er stærk, og den menneskelige og sociale kapital forringes dagligt i livet som arbejdsløs indvandrer eller flygtning. Mange jobs i København forudsætter ikke danskkundskaber. Derfor skal der slækkes på sprogkravene, når en indvandrer skal vurderes jobparat. Der er brug for, at Københavns Kommune ser på dette område med friske øjne, så den negative spiral kan brydes.

Indvandrere der enten begår socialt bedrageri eller ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal enten sanktioneres med straf, fratagelse af forsørgelse eller sendes i nyttejob. Ikke-vestlige indvandrere må ikke kunne få kontanthjælp med henvisning til, at de ikke må arbejde, arbejde med fremmede mænd eller ikke må arbejde med svinekød etc.

Den sociale kontrol brydes med dels en samfundsmæssig værdikamp, og dels ved at tvinge indvandrerkvinder og -mænd, der har været på kontanthjælp i flere år, ud af hjemmet og ind på arbejdsmarkedet som en modydelse til kontanthjælp, de har fået gennem årene. Ingen skal komme til Danmark og leve af kontanthjælp resten af livet uden at ville arbejde, heller ikke medfølgende ægtefæller.

En del indvandrere og flygtninge har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet på grund af de høje mindstelønninger. Derfor ønsker Liberal Alliance København et frikommuneforsøg, hvor vi i samarbejde med arbejdsmarkedets parter sørger for, at indvandrere og flygtninge i korte perioder kan arbejde til en indslusningsløn, således at de kan få en fod inden for på arbejdsmarkedet.

Indslusningsløn kan også være vejen ind til arbejdsmarkedet for andre befolkningsgrupper, som har svært ved at komme i job.

 

Værdikamp mod formørket verdenssyn

Én blandt flere årsager til den dårlige integration af mange indvandrere er et religiøst formørket verdenssyn og en machokultur, der dominerer holdningerne til det danske samfund. Derfor skal beskæftigelsesindsatsen også bidrage til at modvirke den sociale kontrol, der holder nogle indvandrerkvinder tilbage fra arbejdsmarkedet.

Flere forskellige undersøgelser[4] viser, at omkring en tredjedel af de herboende muslimer ser fjendtligt på de frihedsværdier, vi bygger vores samfund på. Eksempelvis ønsker de homoseksualitet forbudt, mens halvdelen mener, at bøger, film og satire, der kritiserer religion skal forbydes. Samtidig ønsker 4 ud af 10 muslimer, at lovgivningen skal bygge på Koranen.

Det vidner om, at det først og fremmest ikke er flertallet af de herboende muslimer, som er fjendtligt indstillet over for vores åbne og frie samfund. Men det vidner også om, at et stort mindretal af de herboende muslimer har et syn på samfundet, som hæmmer en god integration.

Liberal Alliance København ønsker at bidrage til denne værdikamp. Et opgør med en tankegang, der modarbejder vort samfunds bærende værdier, kræver en langsigtet værdikamp, hvor vi italesætter og yder modstand mod de tanker, som er fjendtlige over det frie, åbne og tolerante samfund. Københavns Kommune skal derfor blandt andet støtte og hjælpe de unge, der bryder med den sociale kontrol i disse miljøer.

Kommunen skal derfor hverken gennem forsørgelse eller kulturelt støtte initiativer, der cementerer et værdifjendsk syn på vort samfund og den sociale kontrol, der finder sted i indvandrermiljøerne.

 

Forfejlet boligpolitik skaber ghettoerne

De københavnske ghettoer er et problem for både integration og beskæftigelse i bred forstand, da det er med til at fastholde ressourcesvage borgere i ufordelagtige omgivelser.

Fælles for alle særligt udsatte boligområder er, at de alle har en stor koncentration af almennyttige etageejendomme, typisk bestående af større lejligheder. Der findes kun én måde at gøre disse boligområder mindre udsatte på, og det er ved at skabe en bredere beboersammensætning. Det er allerede i dag en mulighed at komme foran i køen til visse almene boliger, hvis man har job eller er studerende. Men hvis man for alvor skal skabe en bredere beboersammensætning, så er man tvunget til at sælge dele af de mest udsatte bebyggelser som andelsboliger eller ejerboliger. Dette vil over en årrække betyde, at ghettopræget forsvinder, ligesom man ser, hvor mindre almennyttige bebyggelser ligger mellem andels- og ejerboliger andre steder i byen.

Dette er ikke noget, som Københavns Kommune alene bestemmer. Kommunen kan dog fortsætte med at undlade at planlægge større almennyttige bebyggelser. De nuværende problemer med særligt udsatte boligområder er en arv fra tidligere tiders socialdemokratisk byplanlægning. Kun ved at erkende problemets rod – de store ensartede og sammenhængende almennyttige etagebebyggelser – kan man gøre noget egentligt ved problemet.

[1] www.b.dk/nationalt/otte-ud-af-ti-koebenhavnske-aegtepar-paa-kontanthjaelp-har-ikke-vestlig-baggrund

[2] http://www.agenda.dk/2016/03/kommuner-toever-med-at-sanktionere-ledige/

[3] http://www.fyens.dk/Dagens-leder-fra-Fyens-Stiftstidende/Held-og-lykke-med-Odense-modellen/artikel/3112146

[4]https://www.cepos.dk/sites/cepos.dk/files/media/import/analyser/muslimske_indvandrere_og_efterkommeres_holdning_til_frihedsrettigheder.pdf

 


Beskæftigelse og integration
Børn og unge – institutioner og skoler
Kultur og fritid
Det sociale område
Sundhed og omsorg
Teknik og miljø