Der er for få unge, der stemmer til kommunalvalg. Det mener Studenterrådet ved Københavns Universitet, som mandag den 1. november har samlet ni unge kandidater fra højre og venstre i en »ungdomsalliance.«

Alliancen skal øge valgdeltagelsen blandt deres jævnaldrende – allerhelst ved at få dem til at stemme på én af dem. Mandag gæstede de Frederiksberg Campus til en paneldebat.