Dannelse og faglighed
Liberal Alliance ønsker et samfund, hvor borgerne er veluddannede. Det beriger den enkeltes liv og sætter vedkommende i stand til at skabe vækst og velstand. Det indebærer imidlertid ikke nødvendigvis, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, men at der udbydes solide uddannelser på alle niveauer fra erhvervsuddannelserne til forskningsuddannelserne. Fokus skal således ikke være på kvantitet, men på kvalitet og faglig dygtighed. Liberal Alliance står vagt om fagligheden.
Både erhvervsuddannelser, professionsuddannelser og forskningsbaserede uddannelser på universiteterne spiller en nøglerolle for Danmarks fremtid.
Men for at komme så langt, er der brug for en grundskole, hvis fundament er faglighed og dannelse for alle elever.
Folkeskolen
Den kommunale forvaltning af skoleområdet rummer en række muligheder for øget frihedsgrader for både kommunens ansatte og dens borgere.
- For Liberal Alliance er det helt essentielt, at hver skole får mulighed for at skabe sin egen faglige profil, og at forældre selv kan vælge, hvor deres børn skal gå i skole.
- I Liberal Alliance har vi tillid til lærere og skoleledere. Derfor skal papirarbejdet minimeres, og fokus lægges på reel undervisning. I dag bruger en gennemsnitlig lærer kun 56 pct. af sin arbejdstid på undervisning, hvilket naturligvis bør ændres markant. Siden lærerkonflikten i 2013 har der været enkelte lovmæssige forbedringer, som har øget lærernes undervisningstid. Der brug for forandringer, da der fortsat et stort potentiale.
- Indberetningsprocesser og puljesøgning er administrative tunge poster, adminsitrationen omkring dem bør lempes. De skoler med mange udsatte børn, og/eller børn med specialbehov, bør få stillet en socialrådgiver til rådighed, uden at skulle igennem en omstændig ansøgningsrocess. Socialrådgiveren skal lette lærernes arbejde i forhold til indberetninger samt træde til iforhold til korrespondance mellem skole og hjem, når nødvendigt.
Liberal Alliance mener, at:
- Det bør være et kommunalpolitisk mål at sikre den enkelte skole størst muligt handlerum og således give forældre mulighed for at vælge den skole, der passer bedst til dem og deres børn. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for driften af folkeskolen. Skolelederen har ansvar for den administrative og pædagogiske ledelse af skolen. Der er meget store forskelle på skolernes evne til at løfte elevernes karakterer, og forskellene kan ikke forklares i ressourcer pr. elev, men i ledelse på skolerne.
- Kommunalbestyrelsens kompetence begrænses kun af de beføjelser, som folkeskoleloven giver skolebestyrelsen og skolens leder. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed og træffer beslutning om.
- Folkeskolen skal være fri, fordi frihed og selvforvaltning giver plads til, at skoleledelsen og lærerne bruger ressourcerne på faglighed frem for kontrol, hvilket i sidste ende betyder dygtigere og klogere elever, der er godt rustet til livet efter folkeskolen. Både den enkelte skole og kommunerne skal have vide rammer for selvforvaltning. Mindre detailstyring vil også udløse det enorme potentiale for effektivisering, som findes i verdens dyreste folkeskole. På den måde kan både elever, forældre og lærere få mere for pengene.
- Skolens ledelse og bestyrelse selv skal tilrettelægge undervisningen inden for de økonomiske rammer. Det skal ikke dikteres fra nationalt hold. Heldagsskole, to-lærerordning, holddannelser på tværs af klasser mv. skal tilpasses den enkelte skoles elever, lærere og forældre.
- Kvaliteten af undervisningen er helt central. Derfor bør kommunerne bruge andelen af elever, som forlader 9. klasse med beståede karakterer (mindst 02) i dansk og matematik, som estimat for kvaliteten af undervisningen.
- Skoleledere skal vurderes på resultater i form af undervisningseffekt, trivsel og antal vikartimer.
Privat og Friskoler
- Liberal Alliance arbejder for bedre vilkår for privat- og friskolerne. Privat- og friskolerne er konsekvent bedre til at løfte elevernes karakter i forhold til det man kunne forvente, på baggrund af elevernes socioøkonomiske baggrund. Det er en kommunalpolitisk opgave ikke at lægge privat- og friskolerne unødige hindringer i vejen. Eksempelvis kan privat- og friskolerne opleve kommunale benspænd, ved at kommunen tilrettelægger klubtilbud, så de kan være uforenelige med skolernes timer.
- I en række år har den såkaldte koblingsprocent været faldende (fra 75 pct. til 71. pct.), så privat- og friskolerne ville få en stadigt mindre del af det beløb, der ellers ville følge med eleverne, hvis de havde været indskrevet i den lokale folkeskole. Liberal Alliance har fået vendt denne udvikling med finanslovsaftalerne for 2016, 2017 og 2018 så koblingsprocenten i 2018 blev sat på til 76 pct1. Det er Liberal Alliances politik at hæve koblingsprocenten til 80 pct.
- De private skoler klarer sig uden store offentlige investeringer, når deres bygninger skal renoveres eller moderniseres.
- Nogle kommuner vælger at opkræve grundskyld af privat- og friskolerne, selvom folkeskolen ikke betaler, og selvom skolerne godt kan fritages.
- Klassekvotienterne er lavere på privat- og friskoler end i folkeskolen, antallet af undervisningstimer er i gennemsnit højere, karaktererne er bedre, og de er dobbelt så gode til at løfte elevernes faglige niveau i forhold til deres socioøkonomiske forhold
Liberal Alliance mener, at:
- Det bør være et kommunalpolitisk mål at sikre den enkelte skole størst muligt handlerum og således give forældre mulighed for at vælge den skole, der passer bedst til dem og deres børn.
- Privat- og friskolerne skal have rimelige økonomiske rammevilkår (højere koblingsprocent). Liberal Alliance arbejder på at få øget koblingsprocenten til 80 pct.
- Hver skole skal have mulighed for skabe sin egen faglige profil i lighed med det, vi kender fra friskolerne. Samtidig skal pengene følge eleven – ikke skolen. Det vil betyde, vi kan slippe skolerne fri og samtidig sikre, at forældre og elever frit kan vælge skole og få den kvalitet, faglighed og prioritering, de ønsker.
